Noget af det bedste ved sommeren er, når man bare kan pakke madkurven og tage en tur til stranden. Det har vi gjort rigtig meget i min familie. Vi bor nemlig forholdsvis tæt på vandet. Så er det bare lige at hoppe op på cyklen, og i løbet af ingen tid, kan man være nede ved vandet. Så har vi tilbragt hele dage dernede. Hvor vi bare ligger i solen, er ude og bade, og bygger slotte i sandet. Vi har selvfølgelig også mad med. Nogle gange har vi endda haft grill med. Så er vi blevet dernede til når solen er gået ned, og så har vi grillet, lavet bål og hygget til langt ud på natten.