Som det nok er gået op for de fleste, så har Danmark årstider. Det er ikke alle, der er lige begejstrede for de koldere af årstiderne. Derfor vælger en del at flytte sydpå. Ned til solen og varmen. Mange får først lejligheden, når pensionen indtræder, men andre er så heldige at kunne flytte jobbet med.
Om man er til områder, der allerede er beboede af danskere eller ej, det er et temperamentsspørgsmål. Hvad der er ens for alle er imidlertid, at man er glad for solen ude, men inde er det nødvendigt at afskærme for at kunne sove ordentligt. Derfor er det normalen, at man sydpå investerer i nogle gardiner, der kan mørkelægge. Både de lokale og turisterne påskønner dette. Også andre ting er anderledes sydpå. Det er f.eks. sjældent, at man ser gulvtæpper. I ferielejligheder er der fliser på gulvene, så disse nemt kan holdes rene og fejes. Den varme sol hiver myrer til, og disse er nemmere at bekæmpe uden gulvtæpper.